Sy selv regntøj til baby

Sy selv regntøj til baby

Denne regndragt er syet ud af bruseforhængs stof. Den vejer intet. Den er syet i løbet af kort tid. Den er især god, når baby ikke kan gå, men meget gerne vil sidde i det våde græs og hive i græsstråene. Et regnsæt lavet i rigtigt regntøjsstof kan være rigtigt tungt, at flytte sin lille krop rundt med, når man er en lille baby. Denne dragt kan ikke modstå en regnbyge, men den kan holde fugten ude og babys tøj under dragten, bliver ikke snavset og beskidt. En nybagt mor vasker rigeligt i forvejen og sådan en dragt her, kan holde snavs og skidt ude og give hende, den nybagte mor, lyst til at lade baby sidde i det våde græs eller sandkassen.

Jeg har brugt et sparkedragts mønster med rigelig plads, gået 3 størrelser op, i forhold til den størrelse Noa bruger normalt og jeg har lagt linjer ind i mønstret, så der kunne komme to lynlåse i, hvilket gør, at den er lige til at hælde baby ind i, uden skrig og skrål. Jeg har ikke sat elastik i arme og ben, men bare rullet dem op. Nu er Noa klar til at sidde i sandkassen uden at blive beskidt.

Regnstøvlerne har jeg lavet efter mønstret som vi sælger i shoppen,, vores babystøvler. Dem har jeg også lavet i 2 numre større, end Noa bruger til daglig. Noa har nogle fine, dyre Adidas sko, som, når hun kravler i græs eller på jorden bliver slidte og grimme ovenpå. Men når hun har regnstøvlerne uden på, så sker der ingenting med de fine sko. Jeg har også syet en lille pose til sættet, som det hele kan puttes ned i og Vupti, så kan man have det med sammen med regnovertrækket til barne- eller klapvognen. Super smart altså. Nu kan baby bare sættes ned på jorden og snuse lidt til livet væk fra mors skød 🙂

IMG_2556 Sy selv regntøj til baby IMG_2563 Sy selv regntøj til baby Sy selv regntøj til baby Sy selv regntøj til baby regnsko-til-baby regntøj-i-pose-til-baby

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.