Sy selv haremsbukser til Baby

Sy selv haremsbukser til Baby

Her har vi syet flere forskellige udgaver af haremsbukser til baby. Det ene par har en midterindsats. Det andet par har bare haremsfaconen. Du kan finde mønstre på disse skønne og hotte haremsbuker her

De er hurtigt syet

og baby ser skøn ud i dem. Og så er der god plads til blenumsen. Der er indfældet bånd, som giver dem et eksklusivt look. Det er ikke nødvendigt, for at baby kan bruge dem. Det er bare en ekstra finesse. Sy flere par, når du alligevel har symaskinen fremme. Du skal bruge noget strækjersey og elastik, samt noget rib, hvis du vil have en bred ribkant foroven på dine haremsbukser.

Sy selv haremsbukser til Baby Sy selv haremsbukser til Baby IMG_2275

 

Mønstret vi har fået lavet, er til baby  str. 18 mdr. det er dem du ser her i midten. De har midterstykke indsyet i buksen.

Sådan gør du:

Download mønstret her:

download-knap

  • Klip mønstret ud, sæt del 1A og 1B sammen ved samlemærkerne med tape.
  • Læg Mønsterdele på stof. Bemærk at midterstykker og sidestykker skal lægges til fold.
  • Klip med 1 cm sømrum. Ved taljen klipper du med 2½ cm sømrum. Eller ingen sømrum, hvis du vil sætte en ribkant ind her.
  • Zig Zag rundt om alle delene.
  • Sy midterstykkerne til sidestykkerne. 4 sømme i alt.
  • Sy den indvendige bensøm.

Hvis Ribkant foroven:

Hvis du skal have rib i øverste kant, måler du buksernes taljevidde foroven og trækker 5 cm fra. Klipper ribkant ud i buksens taljevidde minus 5 cm. og 8 cm i bredden. Lægges som en ring og sys sammen til en ring. Buk derefter ribben dobbelt, så den er 4 cm bred. Marker din rib ring i 4 lige dele, brug knappenåle til at markere med, hæft ribben til toppen af buksen ret mod ret. Sæt nu ribben fast med lige store mellemrum til buksens talje. Lad sammensyningssømmen være Midt bag.

Ribben er kortere end buksens taljevidde og derfor skal du holde den på plads mens du syr den på. Dette gøres nemt, når du har delt den i 4 dele og hæftet den på buksekanten først. Derefter syr du den fast. Nu har buksen en flot ribkant foroven. Du kan evt. lave en stikning fra retten til sidst, hvor du lægger sømrum ned i buksen og så laver en flot stikning. Pres let med strygejern efterfølgende.

Hvis Elastik foroven m. eller uden bånd:

Buk øverste buksekant 2½ cm til vrangen. Sy fra vrangen en stikning rundt og lad en åbning stå på 2 cm i bagbuksen. Brug en sikkerhedsnål og træk elastik igennem løbegangen, du lige har syet. Hæft elastikenderne sammen.

Hvis du vil have bånd i sammen med elastikken. skal du lave et knaphul, inden du syr løbegangen lad det øverste knaphul starte 3 cm fra øverste kant. sy det 2 cm langt. åbn det med en opsprætternål. Buk så stoffet 2½ cm mod vrangen og sy en stikning fra vrangen. Træk elastik gennem løbegangen fra det åbne knaphul. og gør det samme med båndet.

Læg buksen op med en cm forneden og sy en stikning. Dine haremsbukser er fine og færdige.

3 thoughts on “Sy selv haremsbukser til Baby

  1. Hej 🙂

    Super fine Haremsbukser – jeg glæder mig til at skulle i gang…
    Vil høre om det er muligt at bruge isoli til dette mønster?
    Jeg er ikke en særlig rutineret syer – derfor er det måske et “dumt” spørgsmål, i nogles øjne :s

    På forhånd tak for svar og for det skønne mønster.

    Med venlig hilsen
    Line Jensen

    1. Kære Line
      Det er absolut ikke et dumt spørgsmål og ja du kan sagtens bruge isoli og alle strækbare stoffer til at sy dine haremsbukser og tak for din søde besked. Det er sådanne beskeder, der gør det hele værd at blive ved med at lave mønstre 🙂
      Mange hilsner
      Illona

      1. Hej Illona

        Mange tak for dit svar.
        Det lyder godt – har nemlig noget isoli liggende 🙂
        Jeg nyder at følge med herinde og få inspiration og hjælp til at sy – tak 🙂

        Ha’ en dejlig sommer!
        Med venlig hilsen
        Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *